LÆR AT STRIKKE
Sy lynlås i Rivö taske
TIPS FRA RACHEL
Sy lynlås i Rivö taske
1. Afmål hvor lynlåsen skal sidde, marker evt. med nåle.
2. Sy siderne sammen, så der kun er plads til lynlåsen. Vent med at hæfte enderne, til lynlåsen er syet i, så du har mulighed for at sy hullet mindre eller større.
3. Sæt lynlåsen fast med nåle først langs den ene side og derefter i den anden side. Tjek at lynlåsen vender den vej du gerne vil have den til at vende, inden du sætter den fast.
4. Sy lynlåsen fast med sytråd i en farve som matcher tasken. Sy med små sting hele vejen hen langs den ene side, og derefter den anden side. Tjek hele tiden at lynlåsen passer med åbningen i tasken, så det ikke bliver skævt.
5. Hæft enden af sytråden, og hæft enderne fra sammensyningen af siderne. Du har nu syet lynlåsen i.